Gå til indhold

Vagtplanlægning - SMS skabeloner

Det er muligt at oprette SMS skabeloner, som kan bruges i vagtplanlægningen, når der skal udsendes SMS beskeder til servicemedarbejdere.

Disse skabeloner opsættes på siden:
Kontrolpanel->Oversigt->Generelle tekster (Fanen: Vagtplanlægning).

Oversigt over sms skabeloner

Der vises en kasse for hver SMS skabelon.
I kassen kan man se, om der er oprettet tekst på både dansk og engelsk. Der vises et grønt ikon med et flueben ved det sprog teksten er oprettet på i skabelonen.

Klik på en kasse for at se og rette indholdet i skabelonen.

Klik på den sidste kasse “Opret ny” for at oprette en ny skabelon.

Opret en ny sms skabelon

Følgende felter kommer frem til udfyldning:

  1. Giv skabelonen et navn.

  2. SMS skabelonen kan bruges på servicemedarbejere med en fælles betegnelse (ikke et krav). Der er kan vælges blandt disse faste betegnelser (lister):

    Forud defineret lister i SMS skabelon

  3. Vælg evt. en etikette, der skal sættes på servicemedarbejderen i vagtplanlægningen, når sms beskeden bliver sendt ud.
    Du kan oprette alle de etiketter, du har brug for.
    Læs mere om etiketter her.

  4. Lås etiketterne - hvis denne er slået til, og man bruger skabelonen, så kan man i skabelonen ikke ændre etiketten til en anden.

    Når beskeden er sendt, er det muligt at ændre etiketten manuelt på et hold ved at klikke på etiketten.

  5. Hvis “Marker servicegruppe(r) som ikke tilgængelig” er slået til, og man bruger skabelonen i en sms, så vil de hold, beskeden er sendt til, blive flyttet til bunden af holdlisten og få en rød markering.

    Visning efter udsendt sms skabelon i oversigten

  6. Her kan teksten skrives på dansk og engelsk.
    Alt efter hvad servicemedarbejderen er sat op til af sprog, så vil de modtage den aktuelle tekst for sproget.

    Det er muligt at indsætte et flettefelt i teksten, der linker til vagtplanlægningen. Du kan se muligheden, når markøren står i tekstfeltet.

    Flettefelt med link til vagtplanlægningen

Klik Gem og du kan nu bruge skabelonen i vagtplanlægningen.
Læs hvordan der kan udsendes SMS med en skabelon.