Rengøringsfirmaer
Dette modul giver mulighed for at få et overblik over de opgaver et eller flere rengøringsfirmaer foretager for bureauet. Det enkelte firmas priser kan lægges ind, så der kan trækkes en liste til afregning.
Denne artikel gennemgår følgende:
-
Opret et rengøringsfirma og tilknyt servicegrupper
-
Opret rengøringsfirmaets priser
-
Opret en afregning
-
Se detaljer for en afregning
-
Slet et firma / afregning
Under Ophold -> Service (oversigt) er menupunktet Rengøringsfirmaer.
Opret et rengøringsfirma og tilknyt servicegrupper
Sektion kaldt “Opret et rengøringsfirma og tilknyt servicegrupper”Klik på + Opret ny.
-
Skriv rengøringsfirmaets navn
-
Skriv rengøringsfirmaets email
-
Vælg dato for hvornår der skal afregnes opgaver fra
-
Tilknyt de servicegrupper, der arbejder for firmaet
(læs evt. mere om oprettelse af servicemedarbejdere og servicegrupper)
Klik på Opret.
Opret rengøringsfirmaets priser
Sektion kaldt “Opret rengøringsfirmaets priser”I oversigten for rengøringsfirmaer kan der vælges priser for det enkelte firma via drop-down menuen.
På siden skal der angives, hvad rengøringsfirmaet skal afregnes for hhv. at gøre rent, udføre kontrol og klare service i de enkelte ferieboliger.
Priserne kan oprettes på forskellige måder:
-
Klik på feltet ud for den enkelte feriebolig og noter prisen
-
Download oversigten med ferieboligerne. Er der tastet priser, så kommer disse med i downloadet. Nu kan oversigten udfyldes eller rettes til med priser i f.eks. Excel.
-
Importer oversigten med ferieboligerne og priserne fra Excel, så bliver felterne i BookingStudio opdateret med priser.
Opret en afregning
Sektion kaldt “Opret en afregning”Når en tilknyttet servicegruppe har haft opgaver, så er det muligt at lave en afregning til rengøringsfirmaet.
-
Vælg Afregning i drop-down menuen ved firmaet.
-
Klik på +Opret ny
-
Vælg dato og giv en kommentar (= navn på afregningen).
Afregningen oprettes i oversigten over afregninger. Her er der mulighed for at se flere detaljer og downloade den.
Se detaljer for en afregning
Sektion kaldt “Se detaljer for en afregning”Vælg Firma -> Afregning -> Detaljer.
A - her ses det samlede beløb for afregningen fordelt på opgavetyper.
B - her ses detaljer for opgaven. Hvornår er den klaret, hvilken type opgave, hvilken feriebolig og til hvilken pris.
C - feltet status giver mulighed for at styre om afregningen ligger som kladde, om den er sendt til firmaet og om der er afregnet, og dermed afsluttet.
Slet et firma/afregninger
Sektion kaldt “Slet et firma/afregninger”Klik på Redigér ved et firma, og tryk på Slet Rengøringsfirma for at fjerne firmaet fra oversigten.
Alle informationer om firmaet vil forsvinde helt. Hvis der ligger afregninger på et firma, så kan firmaet IKKE slettes. Skal firmaet stadig slettes, så slet først alle afregninger på firmaet.
Slet en afregning
Sektion kaldt “Slet en afregning”Vælg: Firma -> Afregning -> Detaljer.
I bunden af en afregning er knappen Slet Afregning.