Gå til indhold

Debitorvask via en debitor

Debitorvask via en debitor Varighed: 4:24 min.

Når en kunde booker fra jeres hjemmeside eller fra en af jeres partnere, så vil kunden automatisk blive oprettet som en ny debitor i BookingStudio til den nye booking.

Hvis kunden har booket før, vil der ligge 2 debitorer, der er den samme person. For at kunne få korrekt historik på kunden og bedst mulig data, så anbefaler BookingStudio, at man debitorvasker i forbindelse med, at der kommer nye bookinger ind.

Gennemfør en debitorvask

Dette sker normalt via Godkend ordre workflow, men det er også muligt at starte en debitorvask ved at finde en debitor og trykke på debitorvask knappen på debitorens oversigts side.

Gennemfør debitorvask

Debitorvasken tager udgangspunkt i en debitor og finder derefter andre “kandidater”, som kan vise sig at være dubletter. I debitorvasken snakker man om en “Master” og “Kandidater”. Master er den ældste debitor (den som har den tidligste oprettelsesdato), som vil få data fra de nye kandidater.

Debitorvasken kan indstilles til hvilke felter, du ønsker at sammenligne på for at finde kandidater. Man kan også vælge hvilke felter, du ønsker “vaske” - altså felter, hvor I ønsker at flytte data over fra en debitor til en anden. Læs mere om jeres muligheder under afsnittet Opsætning.

Når du starter en debitorvask vil du møde dette skærmbillede:

start debitorvask

I det øverste område kan du vælge hvilke felter du ønsker at se. Er du ny til debitorvask, så anbefaler vi, at du vælger standard.

Vælg felter

Valgmulighederne er som følger:

  • Standard - viser alle felter som I har valgt i kontrolpanelet - som udgangspunkt er det alle felter med mindre i har valgt nogle fra
  • Skjul identiske - har den valgte kandidat og masteren den samme værdi i feltet, så skjul feltet. Hvis de f.eks. har præcis den samme adresse, så vil den ikke vise adresse feltet.
  • Vis alle - hvis du har behov for at se alle værdierne - også dem som du har fravalgt i kontrolpanelet.

I hovedpanelet ses 2 kolonner af tekst felter. Den første kolonne er tekst felter, som repræsentere den værdi du ønsker at gemme på masteren - altså det som du synes skal være resultatet af vasken. I anden kolonne ses værdierne på den valgte kandidat.

Gennemfør debitorvask

I side panelet til højre, som hedder Dublet kandidater, kan du vælge hvilken kandidat, du ønsker at se værdier for. Du vælger ved at trykke på kunden på rækken. Hvis det viser sig, at den viste kunde er en dublet, så kan du sætte flueben i Dublet - så vil de 2 debitorer blive lagt sammen.

Hovedpanelet

Tilbage i hovedpanelet vil der være en pil/flyt-knap, hvis der er forskel i felternes værdier. Du kan flytte værdierne - eller skrive dine helt egne.

Ændre værdierne

Når du er klar trykker du Gem.

Masteren og de valgte kandidater vil nu blive lagt sammen til én debitor. Alle bookinger vil nu ligge under Masterens kundenummer.

Muligt at se notater i debitorvasken

Hvis der ligger et notat på den debitor, man foretager debitorvasken for, så vil der blive vist en knap i toppen ved kundenummeret.

Knap til visning af kundenoter i en debitorvask

Klik på knappen for at se noterne.

Opsætning, der kan udløse en debitorvask

Indstillinger for kriterier for kandidater, der skal vises i en debitorvask, sættes under: Kontrolpanel -> Debitorvask.

Læs mere om indstillingerne her