Rapport - Underskrivere der skal bekræfte data
CPR, CVR og TIN på en underskriver skal bekræftes med intervaller af 36 måneder. Denne rapport giver dig et overblik over de underskrivere, hvor dataene er ved at “udløbe”, eller allerede er overskredet.
Find rapporten
Sektion kaldt “Find rapporten”Gå til menuen: Rapporter -> Området: Kreditorer -> Vælg “Underskrivere der skal bekræfte data”.

Filtrér listen
Sektion kaldt “Filtrér listen”Under “Skal bekræftes” kan du vælge, hvor langt ude i fremtiden du vil se underskrivere, der skal bekræfte data - f.eks. “Overskredet eller inden for 90 dage”.
Slå “Medtag ikke-aktive kreditorer” til, hvis ikke-aktive kreditorers underskrivere også skal med i listen.
Klik Opdatér.

Listen viser Kreditor og Underskriver, samt kolonnerne:
-
Overskredet - hvor mange af underskriverens felter (CPR/CVR/TIN), der allerede er overskredet fristen for.
-
Skal bekræftes - viser enten “Overskredet med x dage” (rød) eller “Inden for x dage” (gul), alt efter hvor langt underskriveren er fra at skulle bekræfte igen.
Klik på Download Excel for at hente listen i Excel.
Se detaljer for den enkelte underskriver
Sektion kaldt “Se detaljer for den enkelte underskriver”Klik på en række i listen for at åbne underskriveren. Under “Oplysninger til skatteindberetning” ses, hvornår det enkelte felt (f.eks. “Dansk CPR nummer”) senest skal bekræftes igen, og om fristen er overskredet.

Klik på historik-ikonet ud for datoen for at se, hvornår feltet er oprettet, og hvornår det senest er ændret.

Genbekræft data - hvis uændret
Sektion kaldt “Genbekræft data - hvis uændret”Det kræver rettigheden “Rediger underskriver” for at kunne bekræfte data.
I rapporten Underskrivere der skal bekræfte data kan du klikke på Rediger ved hver kreditor.

Herved kommer du til underskriversiden for kreditor. I bunden til højre er et link til at bekræfte at data er uændret.

Klik, og du vil blive bedt om at bekræfte, at data stadig er korrekte.

Ved bekræftelse får du en grøn besked om, at det nu er bekræftet.

Linket for “Bekræft uændret” forsvinder på siden, når der er bekræftet. Man kan altid bekræfte, også før systemet begynder at sætte en label på. Det gøres via de tre prikker.

Ved at klikke på Vis historik-ikonet, kan du se hvem og hvornår, der sidst har ændret status på underskriveren.

Når data bekræftes, fremgår det også af historikken med teksten “Data bekræftet”.
Der er også API til at bekræfte TIN/CPR.
BookingStudio kan sende en lille guide til udviklere, der har behov for det.