Tip - sådan redigerer du en CSV-fil i Excel
Når du henter filer fra BookingStudio, som skal importeres i et andet system - så kan det ske, at disse filer er af typen .csv.
Denne guide fortæller, hvordan du kan bruge Excel til at lave ændringer i disse CSV-filer og gemme dem i et format, som er så tæt som muligt på det oprindelige format fra BookingStudio.
Denne artikel er lavet uden nogle former for garantier - da vi ikke kan garantere, at modtagerprogrammet kan læse din nye fil.
Det anbefales at indlæse filen fra BookingStudio i modtagerprogrammet direkte, og derefter lave evt. rettelser derover - men hvis dette ikke er muligt, så er her en beskrivelse af, hvordan du måske kan gøre det via Excel.
Sådan åbner du en CSV-fil fra BookingStudio, så du kan lave rettelser i filen
Sektion kaldt “Sådan åbner du en CSV-fil fra BookingStudio, så du kan lave rettelser i filen”- Lav et nyt tomt Excel-dokument.
- Gå ind i fanen data og tryk på ”Hent eksterne data” og tryk på ”Fra tekst”.

-
Vælg den fil, du har hentet fra BookingStudio.
-
I ”Filoprindelse” vælg 65001: Unicode (UTF-8).

- Tryk næste og fjern hakket i ”Tabulator” og sæt et hak i ”Komma”.

- Tryk næste.
Denne side omhandler formatet for dataene, som bliver indlæst.
Vi anbefaler, du sætter alle kolonnerne til at være af typen ”Tekst” for at Excel ikke ændrer deres format.
Du trykker på den første kolonne og vælger ”Tekst”.

- Derefter gør du det samme ved at trykke på kolonne 2 og vælger tekst for den osv. - så du tilsidst har valgt tekst for alle kolonnerne.
- Tryk på Udfør og derefter OK.
- Du skulle nu have dine data i Excel. Lav de rettelser, du ønsker.
Sådan gemmer du til et CSV-format
Sektion kaldt “Sådan gemmer du til et CSV-format”- For at gemme skal du gå ind og sige ”Gem som”.
Find en placering, du ønsker, og vælg at gemme filen som “CSV UTF-8 (kommasepareret)(*.csv)”.

- Tag den nye fil og prøv at importere den i modtagerprogrammet.
Hvis du er heldig, vil programmet nu læse din CSV-fil.
Bemærk: Excel laver ikke CSV-filer præcis på samme måde som BookingStudio. Derfor kan vi ikke garantere, at modtagerprogrammet kan læse din nye CSV-fil.