Gå til indhold

Prisregler - opret prisberegning

Når man opretter en prisregel, så er der et område til at definere beregning af prisen.
Standard priserne kan ændres overfor gæsten (debitor beregninger = salgsprisen) og overfor ferieboligejeren (kreditor beregninger = købsprisen).

Definere beregning af pris

I denne artikel ser vi på…

  • definitionen af dagspris = normalpris

  • debitor og kreditor beregning

  • hvordan man opretter en beregning

  • forskellige eksempler på beregninger

  • hvordan en beregning skal tjekkes

Dagspris = Normal dagspris

Dagspris

Enhver begning starter med Dagspris = Normal dagspris for bookingen.
Det betyder, at beregningen af en regel tager udgangspunk i én dag.
Normal dagspris er den gennemsnitlige dagspris for en booking, når der ikke bruges regler.
Den er udelukkende baseret på sæsonpriserne.

Eksempel 1:
En normal booking af en uge i sæson C = 7.000,-
Dagspris = Normal dagspris = 1.000,- pr. dagen

Eksempel 2:
Booking af 1 uge: 4 dage i sæson C og 3 dage i sæson D

Sæson C = 7.000,- pr. uge = 1.000,- pr. dag
Sæson D = 3.500,- pr. uge = 500,- pr. dag
En normal booking for denne uge vil koste = 4 dage x 1.000,- + 3 dage x 500,- = 5.500,- for en uge

Dagspris = Normal dagspris = gnst. dagspris af en normal booking = 5.500 / 7 dage = 785,71 pr. dag

Debitor og kreditor beregning

Der er et område til debitor beregning og et til kreditor beregning.
Beregningerne i områderne oprettes på samme måde.
Skal beregningerne være ens for både debitor og kreditor, så start med at oprette debitor beregningen.

Klik på redigér.

Redigér

Når beregningen er opsat for debitor, så kan man blot klikke på knappen Overfør debitor beregninger til kreditor, og hele beregningsformlen kopieres og indsættes under kreditor beregninger.

Overfør debitor beregninger til kreditor

Debitor beregningerne regner ud fra ferieboligens salgspriser.
Er beregningen dagspris x 1,10 - så er det salgsprisen, der ganges med 1,1.

Kreditor beregningerne regner ud fra ferieboligens købspriser.
Er beregningen dagspris x 1,10 - så er det købsprisen, der ganges med 1,1.

Det er beregningsformlen, man overfører.

Opsæt en beregning

Først skal der vælges en type for beregning.

Vælg type

Der er 2 typer:
Gange/Divider - bruges hvis beregningen skal gange eller dividere dagsprisen.

Gange og divider

Plus/Minus/Sæt - bruges hvis det er et fast beløb, der skal påvirke dagsprisen.

Plus/Minus/Sæt

1 - Vælg mellem:

  • “Gange” eller “Divider” (type: Gange/Divider)

  • “Plus”, “Minus”, “Sæt” eller “Sæt sæsonpris (fra ankomstdato)” (type: Plus/Minus/Sæt)

2A - Vælg mellem:

  • Overnatninger (søgte)

  • Normalpris

  • Overnatninger (påvirkede)

  • Manuel Værdi - vælges denne, så kommer der et ekstra felt til at indsætte en manuel værdi i.

2B - Indsæt et fast beløb for hver valuta. Opret én valuta ad gangen.

3 - Vælg hvilke dage i bookingen, det skal gælde for. Mulighederne er…

  • Gælder alle dage

  • Gælder dage med sæsonkode (dette valg giver ekstra felter - vælg en eller flere sæsonkoder)

    Sæsonkode

  • Gælder dage i perioden (dette valg giver et ekstra felt - vælg datoer for periode)

  • Gælder dage udenfor perioden (dette valg giver et ekstra felt - vælg datoer for periode)

  • Gælder dage med genudlejning

  • Gælder ugedage (dette valg giver et ekstra felt - vælg ugedag)

  • Gælder påskedage (tor-man)

4 - Dagsprisen bliver beregnet med valgene i felterne 1, 2 og 3. I dette felt 4, kan man vælge hvor mange af dagene i en booking, beregningen skal gælde for.

Eksempler på beregninger

Prisstigning eller rabat i procent

100% = en manuel værdi på 1.

En prisstigning på 10% beregnes ved at gange dagsprisen med 1,1 (manuel værdi).
En rabat på 10% beregnes ved at gange dagsprisen med 0,9 (manuel værdi).

Prisstigning

Når felterne til beregning er udfyldt, så klik på den grønne pil efter Dagspris = Normal dagspris for bookingen for at indsætte formlen i beregningen.

Uanset hvor mange dage man booker, så skal der betales for 7 dage

Hvis man i betingelserne f.eks. har givet mulighed for at booke få dage, så kan man i beregningen bestemme, at uanset hvor få dage det er, så skal der betales for en uge.

Beregningen vil se sådanne ud:

Beregning

Giv 500 kr. i rabat på en booking

Rabatten skal gælder alle (danskere og udlændinge), så derfor defineres beregningen i alle valuta.

Rabat på booking

Er beløbet en rabat, så er beregningen Minus.
Er beløbet et tillæg, så vil beregningen være Plus.

Hvis prisen skal beregnes ud fra en bestemt sæsonpris

I dette eksempel gælder, at uanset hvornår på året man booker, så beregnes prisen med D sæsonpriserne.

Eksempel med D sæsonpriser

Tjek beregningerne - obs der vises dagspris i beregninger

Hvis du vil regne efter om en beregning er korrekt, så vær obs på, at prisberegningen vises for én dag.

Et eksempel:
Der er lavet et tilbud, der hedder book 14 dage, men betal kun for 10 dage

Betingelserne er sat til at gælde for en booking på 14 dage, og beregningen ser sådanne ud:

Eksempel med betingelser 14 dages booking

En booking på 14 dage vil normalt koste: 14.000,- (1.000 om dagen)

Beregningen er som følgende:
Dagspris = 1.000,-
Divider med Overnatninger (søgte) = 1.000 / 14 dage = 71,43
Dagspris gange med 10 dage = 71,43 x 10 = 714,3
Dette er beregningen for én dag.

Nu er betingelserne, at det gælder for bookinger på 14 dage, så den endelige pris bliver:
Dagsprisen x 14 dage = 714,3 x 14 = 10.000,-