Gå til indhold

Lokaliteter

Forklaring på lokaliteter, niveauer og sortering

Lokalitet er en del af en ferieboligs stamdata, og bruges blandt andet som “filter” i forbindelse med søgninger på ferieboliger - både på hjemmesiden og i BookingStudio.

Lokaliteter Video varighed: 6:24 min.

Overordnet oprettes “Lokaliteter” med 3 niveauer.

.Topniveau (niveau 1)
..Mellemniveau (niveau 2)
…Underniveau (niveau 3) - kun dette niveau bruges i ferieboligernes stamdata.

Der kan aldrig oprettes mere end 3 niveauer, men der kan oprettes så mange, man har brug for på det enkelte niveau.

Rækkefølgen i det enkelte niveau styres med et sorteringsnummer. Det laveste nummer vil blive vist først.

Eksempler på niveauer

.Alle huse
..Jylland
Skagen
Ålbæk
Hirtshals
..Sjælland
Gilleleje
Hornbæk
Dronningmølle

Niveaueksempel

Et andet eksempel, hvis det geografiske område er mindre:

.Alle huse
..Skagen
Skagen Syd
Skagen Vest
Skagen C
..Ålbæk
Ålbæk Nord

Opret en lokalitet

Gå i menu: Kontrolpanel -> Oversigt og søg “Lokaliteter”.
Klik på “Opret ny” og udfyld felterne.

Opret en lokalitet

  1. Sæt et flueben i aktiv, og lokaliteten bliver synlig i BookingStudio.

  2. Vælg en placering for lokaliteten. Topniveau eller den landsdel/område, lokaliteten skal ligge under i menuen.

    Eksempel
    En ny lokalitet kan her ligge under “Alle huse” (niveau 1) eller “Vestjylland” (niveau 2).

    Vælg niveauplacering af en lokalitet

    Du kan ikke oprette en niveau 2 lokalitet, før du har oprettet en lokalitet med Topniveau (niveau 1).
    Du kan heller ikke oprette en niveau 3 lokalitet uden du først har oprettet en lokalitet med niveau 2.

  3. Giv lokaliteten et navn til internt brug.

  4. Skriv et tal for sortering (f.eks. 10, 20, 30…). Sorteringsnummeret bruges til at bestemme rækkefølgen af lokaliteterne.

  5. Sæt et flueben for hver af de sprog lokaliteten skal være aktiv i (som regel i alle).

  6. Giv lokaliteten et navn for hver af de sprog, der er oprettet i din BookingStudio installation. Det er det navn, der kan vises på hjemmesiden.

HUSK at gemme inden du går til næste lokalitet.

Eksempel på en oprettet lokalitet (niveau 3)

En oprettet lokalitet i niveau 3

OBS! en lokation kan ikke flyttes

Når en lokalitet er oprettet (niveau 3) og gemt, så kan den ikke længere flyttes under et andet område (niveau 2).

En af årsagerne til, at man ikke bare kan flytte en lokalitet, er fordi det kan give knas med integrationspartnere. Udover dette så vil det ikke rejse et “feriebolig ændret” på alle ferieboligerne - og derfor vil det tage længere tid før det vil slå igennem på hjemmesiden.

Hvis lokationen kan ligger under et andet område, så skal lokationen oprettes på ny og tilknyttes det ønskede område. Herefter skal ferieboligerne flyttes over til den nye lokation.