Gå til indhold

Forbrugsvareregel - validering ift. forbrugsstatestikken

Når der tastes forbrugstal i Front Desk, er det muligt at få valideret det samlede forbrug. Forbrugsstatistikken giver en forventning om forbruget for opholdet ved at tjekke tal for samme periode de sidste 3 år.

Det kræver, at der ligger forbrugsstatistik på varen på ferieboligen og, at der er opsat en forbrugsvareregel.

I Front Desk vil en afvigelse af det forventede forbrug automatisk blive vist med rød tekst.

Afvigelse af forventet forbrug

Det er ankomstdatoen, der definerer hvilken måned, der anvendes tal fra i statistikken.

Hvis der ikke findes nogle tal for den måned i statistikken, så kigger systemet på årets gennemsnit. Er der heller ikke tal for året, f.eks. ved et helt nyt hus, valideres der kun på om forbrug er over 1000 enheder (standard valideringen).

Opsætning af forbrugsvareregel

Gå til Administration -> Varer -> Forbrugsvareregler. Klik på + Opret ny.
Gør reglen aktiv.
Giv den et navn og tast procentsats for minimum og maksimum afvigelse.

Opret regel

Det er muligt at oprette flere regler.

Oprettelse af flere regler

Når en regel først er oprettet, så har man kun mulighed for at slette den igen.
En regel vil først blive brugt, når den er tilknyttet en forbrugsvare.

Tilknyt en regel til en forbrugsvare

Når en forbrugsvare oprettes, så kan der vælges en regel til validering.

Tilknyt regel til forbrugsvare

Kræver rettigheder at bruge forbrugsregler

Forbrugsregler er styret af brugerrettigheder, som sættes under brugerroller. Indstillinger for rettighederne ligger på fanen Udlejning, under området Varer.

Forbrugsregler kræver rettigheder