Gå til indhold

Debitorafregning (ny bogføringsmetode)

Vi introducerer en ny bogføringsmetode i BookingStudio, som gør bogføringen lettere at forstå og giver bedre sporbarhed i regnskabet.

Den nye metode er udviklet for at undgå de såkaldte krydsposteringer mellem bilag, som nogle revisorer har påpeget som uhensigtsmæssige.
Samtidig bliver det nemmere at arbejde med integrationer som f.eks. e-conomic, hvor den tidligere metode i nogle tilfælde krævede særlig opsætning.

I den eksisterende bogføring går posteringerne samlet set i balance på tværs af reservationen.

Det betyder, at ét bilag ikke nødvendigvis balancerer alene, men først når man ser alle reservationens bilag samlet. Det kan gøre det svært at gennemskue bogføringen og følge pengestrømmen.

Med den nye bogføringsmetode går hvert enkelt bilag i balance for sig selv.

Det giver:

  • Bedre sporbarhed
  • Mere overskuelig bogføring
  • Færre krydsposteringer mellem bilag
  • Bedre kompatibilitet med økonomisystemer som e-conomic

Resultatet i regnskabet er det samme som før — bogføringen bliver blot mere logisk og lettere at følge.

Reservation 1234 skal have udbetalt 2.583,60 DKK

  • Tillægsfaktura: XXXX
  • Kreditnota: YYYY
  • Debitorkonto: 55000
  • Likvidkonto (Bank): 88000

Bilag XXXX

  • -1.062,40 posteres på konto 55000 Debitorsamlekonto

Bilag YYYY (kreditnota)

  • 3.646,00 posteres på konto 55000 Debitorsamlekonto
  • -2.583,60 posteres på konto 88000 Likvidkonto, Bank

Her går posteringerne samlet set i balance, men det kan være svært at se sammenhængen mellem bilagene.

Bilag XXXX

  • -1.062,40 posteres på konto 55000 Debitorsamlekonto
  • 1.062,40 posteres på konto 88000 Likvidkonto, Bank

Bilag YYYY (kreditnota)

  • 3.646,00 posteres på konto 55000 Debitorsamlekonto
  • -3.646,00 posteres på konto 88000 Likvidkonto, Bank

Med den nye metode balancerer hvert bilag selvstændigt, hvilket gør bogføringen langt lettere at forstå og kontrollere.

Kort fortalt bliver der:

  • Opkrævet 1.062,40 DKK
  • Udbetalt 3.646,00 DKK

Det giver samlet en udbetaling på 2.583,60 DKK.