Gå til indhold

Bogføring på tværs af en reservation

Videovarighed: 3:36 min.

Der findes en side, der samler al bogføring på tværs af en reservation – uanset hvor mange bilag reservationen har.
Det giver et samlet overblik over posteringerne, særligt når posteringer rammer flere bilag på den samme reservation.

Du kan finde siden på to måder via reservationens dashboard:

  • Klik på de 3 prikker øverst til højre og vælg “Bogføring på reservationen”. Genvej 1 til bogføring på alle bilag på reservationen

  • Gå til bilag. Det er ligegyldigt hvilket bilag. Vælg Indbetaling/bogføring, og klik på “Bogføring på reservationen”. Genvej 2 til bogføring på alle bilag på reservationen

Side med alle bilag ifm. bogføring på en reservation

Så snart du justerer noget ét sted, ændrer de øvrige områder sig i forhold til det justerede.
Du kan klikke på pilen foran en overskrift for at se mere eller mindre.

  • A - Tidslinje øverst, der kan vises efter bankdato eller posteringsdato. Du kan vælge en dag og se, hvilke posteringer der er på de forskellige dage.
    Den valgte dato for status og antal posteringer vises i blå felter.
    Lukker du tidslinjen, forsvinder teksten i de blå felter, og alle reservationens posteringer vises.
    Er tidslinjen åben, er den fast, så den forbliver synlig sammen med kontooversigten, mens du scroller ned gennem posteringerne.

  • B - Saldo pr. konto kan vise posteringer for en bestemt konto i stedet for alle konti samlet.

  • C - Debitor- og kreditorperspektiv samlet samme sted, så du kan se både det, der er betalt af/til debitor, og det, der er afregnet til kreditor, uden at skifte side.
    Er der flere kreditorer på reservationen, har du mulighed for at vælge imellem dem, så du kun ser posteringer for den ene kreditor.

    Se kun bilag for en bestemt kreditor

  • D - Bilagsliste med saldo pr. bilag.
    Bilagene har links, så du hurtigt kan komme til siden Indbetaling/bogføring.

  • E - Posteringer viser alle reservationens posteringer fordelt på alt vedr. debitor eller kun kreditorsamlekontoen. Hvert bilag kan foldes ud, ved at klikke på pilen foran bilaget, så de enkelte posteringer vises.
    Du kan sortere posteringerne pr. transaktion, pr. bilag eller kronologisk, og du kan slå tilbageførte posteringer til.
    Du kan søge i posteringerne, og resultatet kan eksporteres til Excel.
    Visningen kan åbnes og lukkes, alt efter hvor meget du ønsker at se.

    Åben og luk visning af posteringerne for de enkelte bilag

Bemærk: Siden er kun til visning. Det er ikke muligt at bogføre direkte fra siden.