Banker og bankformater
Indlæsningsformatet angiver et banksystems måde at gemme konto-transaktioner i en fil, så de kan indlæses i et andet system. BookingStudio bruger posteringerne i bankfilen til at identificere og indlæse indbetalinger fra debitorer og bogføre dem i BookingStudio.
Der er et utal af forskellige formater, og banksystemerne kan ofte gemme på flere forskellige formater. Der er forskel på, hvilke informationer en postering for et givent indlæsningsformat indeholder. Nogle indeholder kontooplysninger (BIC / IBAN) om kunden, og det kan BookingStudio så bruge til at ajourføre kundens bankoplysninger til brug for eventuel overførsel til kunden (f.eks. tilbagebetaling af depositum).
Her er en liste over de indlæsningsformater som BookingStudio kan genkende
Hvilket format skal jeg benytte?
Det kan mildest talt være vanskeligt at finde ud af at sætte BookingStudio op til at matche det korrekte indlæsningsformat. Det bliver ikke lettere af, at bankerne ofte kalder tingene ved forskellige navne.
I BookingStudio er der et test-program, der kan hjælpe med at analysere en bankfil og finde ud af, hvilket format det er (hvis det er genkendt af BookingStudio).
-
Find det sted i banksystemet, hvor man kan gemme posteringer til en fil.
Kontakt din bank, hvis du ikke kan finde det. -
Udlæs posteringerne fra banksystemet og gem filen på din harddisk
-
I BookingStudio gå til Økonomi -> Bankkonti
-
Klik på linket Hjælpeværktøj til indbetalingsfiler
-
Klik på knappen Gennemse for at vælge bankfilen
-
Klik på knappen Udfør analyse
-
Hvis BookingStudio kan genkende filen, vil den vise det indlæsningsformat der passer til filen
8.Sæt din bankkonto op med dette format i feltet Indlæsningsformat for betalinger fra bankfil
Udlæsningsformater
Udlæsningsformatet angiver det format som et banksystem kan forstå, når man vil udlæse betalinger (pengeoverførsler) fra et eksternt system til banksystemet. I BookingStudio benyttes det for eksempel, når man skal tilbagebetale tilgodehavender til kunder, hvor man udlæser betalingerne til en fil, der derefter indlæses i banksystemet.
På samme måde som med indlæsningsformaterne, så understøtter de forskellige banker forskellige formater. Her er en liste over de filformater som BookingStudio kan lave og hvilke banker, der kan læse dem
BEMÆRK
Listen over banker er på ingen måde komplet, men er et sammendrag af de opsætninger som vores kunder benytter.
Hvor får jeg yderligere oplysninger?
BookingStudio kender som udgangspunkt ikke noget til jeres banksystem, men stiller nogle af de mest almindelige ind- og udlæsningsformater til rådighed for integration med banksystemerne. Hvis der er spørgsmål vedrørende brugen af banksystemet, hvilke formater banken understøtter m.m., så bør de rettes til banken.