Abonnenter på hændelser / webhooks
BookingStudio understøtter at man kan oprette en abonnent på forskellige hændelser i systemet. Eksempelvis Feriebolig oprettet eller Feriebolig klarmeldt.
Søg Abonnenter på hændelser via supersøgeren eller find den i Kontrolpanelet -> Oversigt.

Abonnenter på hændelser
Sektion kaldt “Abonnenter på hændelser”Der kan oprettes en abonnent på følgende hændelser:

Når du opretter en abonnent skal du tage stilling til følgende:

1. Hvad skal der ske, når hændelsen indtræffer?
Sektion kaldt “1. Hvad skal der ske, når hændelsen indtræffer?”Det er her muligt at vælge mellem:
- Afvikle en automatisering
- Lave et HTTPS kald (webhook)
Hvis HTTPS kaldet kræver authentication, kan man tilføje en autoriseringsheader længere nede på siden.
2. Aktiveringstidspunktet
Sektion kaldt “2. Aktiveringstidspunktet”Aktiveringstidspunktet er det tidspunkt automatiseringen eller HTTPS afvikles. Som standard sker dette hurtigst muligt efter hændelsen er indtruffet. Da BookingStudio kører med et PULL-baseret hændelsessystem, vil hændelser blive afviklet ved næste PULL (typisk inden for 5 minutter).
Systemet understøtter at aktiveringen udskydes. Dette kan eksempelvis være smart, hvis man vil sende en SMS, og hændelsen sker midt om natten. Her kan man udskyde aktiveringstidspunktet til et bestemt klokkeslæt.
3. Forsinkelse
Sektion kaldt “3. Forsinkelse”Du kan vælge at forsinke aktiveringstidspunktet med X minutter/timer. Dette kan være en fordel, hvis man vil indsætte en kunstig pause mellem at noget sker, og hændelsen bliver udført.
Vigtigt: Forsinkelsen vil blive udført før aktiveringstidspunktet bliver udført. Det vil sige at en hændelse, der sker kl. 18:00 med en forsinkelse på 8 timer, og ingen aktivering i tidsrummet 00:00 til 06:00 først vil blive afviklet kl. 06:00.
Bemærk: Abonnenter på hændelser kræver udvidelsen automatiseringer.
Se vores prisliste for yderligere informationer.
Prislisten ligger i menuen under: Kontrolpanelet->Abonnementsstatus->Priser.
Webhooks - anvend HTTPS
Sektion kaldt “Webhooks - anvend HTTPS”For at styrke sikkerheden i BookingStudio ændrer vi kravene til de webhooks, der benyttes via Abonnenter på hændelser.
Fra og med 1. oktober 2026 vil BookingStudio ikke længere foretage kald til webhooks, der anvender HTTP. Fremover understøttes kun sikre forbindelser via HTTPS (SSL/TLS).
Påvirker det jer?
Sektion kaldt “Påvirker det jer?”Denne ændring er kun relevant, hvis I benytter webhooks via BookingStudio.
Er I i tvivl, kan I nemt kontrollere det ved at følge vejledningen nedenfor.
Hvis I ikke benytter webhooks, eller hvis alle jeres aktive webhooks allerede anvender HTTPS, behøver I ikke foretage jer noget.
Sådan kontrollerer I, om I benytter webhooks
Sektion kaldt “Sådan kontrollerer I, om I benytter webhooks”Åbn Abonnenter på hændelser, hvor I finder en oversigt over alle jeres webhooks.
I finder siden via Kontrolpanel > Oversigt, eller ved at søge efter “Abonnenter på hændelser” i Supersøgeren.
Hvis en webhook benytter en HTTP-adresse, vil den være tydeligt markeret med en rød advarsel – som vist i eksemplet nedenfor.

Hvad skal I gøre?
Sektion kaldt “Hvad skal I gøre?”Hvis I har webhooks, der benytter HTTP, skal de ændres til HTTPS.
Det gør I i to trin:
-
Kontakt den tekniske partner eller leverandør, som vedligeholder den webadresse, jeres webhook kalder. De skal sikre, at webadressen understøtter HTTPS.
-
Når I har fået bekræftet, at webadressen er klar, skal I opdatere adressen i abonnementet.
Eksempel:
Fra: http://teknikpartner.dk/mitwebhook
Til: https://teknikpartner.dk/mitwebhook
VIGTIGT
Sektion kaldt “VIGTIGT”Ændringen skal være gennemført senest den 1. oktober 2026.
Efter denne dato vil BookingStudio afvise alle kald til webhooks, der benytter HTTP, og de tilhørende handlinger vil derfor ikke længere blive udført.