Feriebolig - Interne billeder på ferieboliger
Interne billeder gør det muligt at uploade billeder til en feriebolig, som kan bruges til forskellige interne formål f.eks. visning af en installation eller skade.
Søg ferieboligen og gå til Administration -> Ferieboliger -> Mediearkiv
Billederne kan inddeles i kategorier. Som udgangspunkt har I ingen kategorier, hvilket man kan bruge uden problemer. Får I mange billeder, som omhandler det samme, kan det være en fordel at oprette kategorier for at bevare overblikket. Man kan altid tilføje eller skifte kategorien på et billede.
Billeder er inddelt i kort. Kort er en samling af et eller flere billeder, som kan få et navn, yderligere kategorisering i form af tags og en beskrivelse.
Upload billeder
For at uploade billeder og lave et nyt kort, skal du trykke på “Upload”-knappen ved den kategori, som kortet skal placeres i.
Vælg et eller flere billeder på din computer eller iPad, og klik Åbn. En ny dialog boks kommer frem med dit/dine valgte billeder.
- Her kan du sortere billederne og angive hvilket billede, som er det vigtigste. Brug musen for at flytte rundt på billederne. Det første billede vil blive brugt, som kortets cover billede.
- Giv kortet et navn
- Vælg evt. en kategori.
- Tilknyt evt. tags
- Lav en uddybende beskrivelse af sagen/billederne
Klik Gem
Du kan til enhver tid trykke på kortet og bladre igennem de billeder, som ligger på det - samt tilføje og fjerne billeder eller flytte kortet til en anden kategori.
Opret kategorier
Kategorier kan oprettes via menuen Kontrolpanel -> Oversigt. Søg “Mediearkiv”.
Klik på knappen Tilføj og giv kategorien et navn. Klik Gem.
Mere om Tags
Hvert kort kan have en mængde af tags. Disse kan bruges, hvis man har behov for yderligere inddeling af ens kort. Hvis man begynder at bruge tags, får man mulighed for at filtrere ens kort ud fra ens tags.